Dejlige Nimbus er til salg til godt hjem!

Efterår og ponyer på stald

17-November-2016

Carly er solgt

Så blev det efterår og ponyerne er kommet på stald.
Carly er rejst hjemmefra- og helt til Haverslev ved Ålborg. Hun har fået et skønt hjem hos en familie med små børn :-)
Muffin er stadig til salg, og så har vi truffet den tunge beslutning, at Nimbus også vil blive udbudt til salg. Det skyldes, at børnenes ben bliver længere og vi derfor ikke ønsker at udvide bestanden af sec. A.
Vi har derimod været så usandsynligt heldige at få lov til at låne en dejlig RDH hoppe efter Blue Hors Hertug, som vi kan trække et føl på- mere om det senere :-)

Aftentur på Skovbylund:
Maja rider på Alley, Liva trækker hende og jeg trækker Muffin, der er ved at lære at gå i snor.

Natasja og Nimbus. Nimbus er nu 7 uger gammel.

Carly og Maja nusser- Carly i sit es!

Muffin og Maja- på vej ud at ride på Muffins mor, Alley.

Føllene vokser!

Føllene nyder, når Liva gider at nusse dem.

Det er så dejligt at have føl på markerne om sommeren- og 3 af slagsen giver masser af underholdning :-) Vi er så heldige, at vi kan se foldene fra sofaen, og de tre føl har fået en vane med at holde ponyræs sent hver aften. Så er der sjov underholdning- de har så stor glæde af hinanden!

Vi er godt tilfredse med årets føl, men eftersom vi ikke kan beholde alle (og vi ønsker pt. ikke at skifte vores hopper ud, som børnene jo rider på), så må vi finde nogle gode, nye hjem til vores dejlige hoppeføl.

Begge hopper fravænnes slut september og kan herefter rejse hjemmefra.

Begge er efter Clausholm Donatello og har Tanggårds Aladdin som morfar- de er dermed 3/4 søskende og vil måske kunne danne et flot 2-spand?

Carly og Muffin er begge vant til børn og har et utroligt dejligt temperament til børn. Vi håber de kan få et hjem, hvor man vil elske dem og passe godt på dem ;-)

Se mere under "Til salg", hvor der er flere billeder af de to charmetrolde.

Nimbus, 14 dage gammel

Maja og Nimbus, juni 2016. Nimbus er født d. 1/6, så han er noget yngre end de andre to- men absolut en selvsikker herre :-)

Nimbus, 1 uge gammel

Carly og Maja, juni 2016

Carly og Maja, juni 2016.

Muffin og Maja hygger (juni 2016)

Muffin og Maja

Føl på Skovbylund

Maja med Muffin og Carly, der elsker at blive nusset :-)

Alle tre føl er nu vel ankommet og nyder hinandens (og børnenes) selskab.

Det blev til to skimlede hoppeføl fra hhv. Alley (Cashell'a A la Muffin) og Chelsie (Cashella's Carly Shay), mens Natasja fik et buckskin hingsteføl (Cashella's Nimbus).

Alle føllene er efter Clausholm Donatello.

De er alle tre kælne og kontaktsøgende af god type, særdeles velgående og med godt fundament.

Muffin og Carly er til salg og kan overtages ved fravænning sidst i september.

Nelli (den brune) trives i Aalborg.

007 med sin rytter, marts 2016.

Nyt fra Skovbylund

15-April-2016

Nyt fra tidligere heste :-)

Det er så dejligt at høre fra ponyer, man har avlet eller ejet!
I løbet af de sidste par uger har jeg været så heldig at høre fra 2 af mine tidligere heste, der er kommet i nye, gode hjem :-)
Cashella's Agent 007 (Rhydgwillim Paddy/ Cashella's Alley Cat) er flyttet til Odense, hvor han har startet en karriere som ridepony. 007 er den skønneste pony, som jeg havde meget svært ved at skille mig af med, så det er dejligt at se ham trives i sit nye hjem!
Derudover er der nyt fra DV hoppen Nelli (Miss Minelli), som jeg red stævner på, før jeg fik børn. Nelli er en smuk hoppe efter Michellino, der var lidt varm. Hun blev derfor solgt tilbage i 2007, hvor jeg ventede Liva.
Nelli har fået et godt hjem hos Sportsrideklubben Aalborg, hvor hun ser ud til at trives!

29-Marts-2016

Følsæsonen er i gang!

Mandag d. 21. marts folede Chelsie et smukt, brunt hoppeføl efter Clausholm Donatello, og her til morgen fik Alley et stort rødt hoppeføl- også efter Donatello.
Man må sige, at Donatello har gjort det godt med to smukke hopper i streg :-)
Alley har ellers for vane at få hingsteføl (4 stk. i træk), så det var en glædelig overraskelse, at hun idag fik et smukt hoppeføl!
Begge føl er meget kontaktsøgende og har yndige hoveder- de er store, så de trænger til at blive foldet lidt ud efter 11 ½ mdr. inde i maverne ;-)

Cashella's A Muffin, 2 timer gammel

Cashella's Carly Shay, 5 dage gammel