Cashella's Casablanca fik til Fyns Følskue 7-8-8-8 og 8 i helhed.
Hun er WPBR efter GP Montedo Højgård og Cashella's Chelsie.

Liva har fuldstændig styr på at fremvise Chelsie.

I ringen

Cashella's Casablanca venter på at blive chippet.

Nyt fra Skovbylund

07-September-2017

Cashella's Casablanca til følskue

Vores dejlige WPBR, Casablanca, havde vi meldt til Fyns Følskue.
Hun var så sød til at blive vasket, flettet, læsset og kørt med.
Generelt tager hun alt med ophøjet ro.
Liva havde påtaget sig opgaven med at mønstre mor Chelsie- og det klarede hun til UG! Det er første gang Chelsie er med i byen efter ulykken, hvor hun mistede sit højre øje, så vi havde taget morfar med som mulig stand in, hvis Chelsie skulle opføre sig anderledes end hjemme i de vante omgivelser.
Men det gik så fint, og dommerne kunne endda lide Casablanca, der med et 8-tal i helhed gik videre til finalen.
En rigtig dejlig dag på altid hyggelige Allerupgård :-)

26-Juli-2017

Holly scannet drægtig!

Vores umanerligt dejlige sorte WPBR hoppe, Cashella's Holly Golightly, er drægtig med DV hingsten Blue Hors Farrell (Fürstenball/Dacaprio/Wolkenstein II).
Holly er en super skøn hest, som jeg har utrolig stor glæde af, og nu også som ridehest. Hun vil gerne gøre tingene rigtigt, og hun arbejder særdeles godt under rytter.
Hun er en sand fornøjelse- og glæden er absolut kun større af, at vi selv har avlet hende :-)
Vi glæder os til at få føl efter Holly!

26-Juli-2017

Natasja solgt

Natasja er her i juli måned rejst til sit nye hjem. Vi var så heldige at finde det helt perfekte hjem til en hostehest som hende- nemlig hos en dyrlæge :-)
Natasja har ikke hostet hele sommeren, så vi håber, at hun med dyrlægens kyndige hjælp kan holdes hostefri, også til vinter.
Held og lykke med den smukke dame!

17-Maj-2017

Velkommen til Cashella's Casablanca

D. 7. maj lige før midnat folede Chelsie dette års eneste føl. Det blev en stor, ultra smuk hoppe i en lækker palominofarve!
Folingen var desværre lidt hård for Chelsie, men efter besøg af en af de dygtige dyrlæger fra Højgård kom hun endelig ovenpå igen.
Det skønne hoppeføl har fået navnet Cashella's Casablanca :-)
Casablanca er WPBR (sec. A x pinto) og vil få rødt hestepas, ligesom alle vores andre ponyer. Hun er vores 2. WPBR føl og er vadet lige ind i vores hjerter :-)

08-Februar-2017

Muffin solgt

Så fandt dejlige Muffin også et nyt hjem. Hun flytter ind hos familien Thomsen, der allerede ejer hendes storebror, Cashella's Agent 007. Både Muffin og 007 er efter vores topdejlige hoppe Cashella's Alley Cat, som vores børn har rigtig meget glæde af.
I den forbindelse fik vi en opdatering på, hvordan 007 har det og ser ud idag- og han ser ud til at stortrives!
Muffin går en fremtid i møde som børnepony. Vi ønsker familien tillykke med deres nye ponystjerne :-)
Chelsie har nu 3 mdr. til termin, og maven vokser godt. Vi glæder os til at endnu et WPBR føl ser dagens lys på Skovbylund. Chelsie er drægtig med pintohingsten GP Montedo Højgård.

04-Januar-2017

Nimbus er rejst hjemmefra

Søde, smukke Cashella's Nimbus har nu fået et nyt hjem.
Han er rejst den lange tur til Læsø, hvor han skal være ridepony. Indtil han er gammel nok kan han gå og hygge med sine nye staldkammerater, hhv. en buckskin PRE vallak og en mini shetlænder.
Vi ved, at Nimbus får det som blommen i et æg og ønsker de nye ejere stort tillykke med ham!
Salgslisten er (med vemod) opdateret :-)

Blue Hors Farrell, far til årgang 2018 på Skovbylund.

Tyrcanol Nastassya (Natasja) på vej mod sit nye hjem på Falster, juli 2017.

Cashella's Casablanca på fold første gang, 12 timer gammel.

10 dage gammel charmetrold!
Cashella's Casablanca (WPBR efter GP Montedo Højgård/ Cashella's Chelsie).

5 dage gammel og vild med at blive kløet :-)
Cashella's Casablanca (WPBR efter GP Montedo Højgård/ Cashella's Chelsie).

Søde Muffin, klar til at rejse hjemmefra.

Maja giver Muffin en farvel-kæler, feb. '17

Cashella's Agent 007- ham er vi stolte af at have avlet!
007 er efter Rhydgwillim Paddy/ Cashella's Alley Cat/ Tanggårds Aladdin

007 med sin lille rytter, der ser ud til at nyde turen ;-)

Nimbus, dec. 2016.