Nyheder 2021

02-Februar-2021

Nyt år og to føl på vej

For knapt et år siden gjorde corona sit indtog i DK. Med udsigten til at alle sommerens planer blev aflyst, besluttede jeg derfor at ifole alle tre hopper- så skete der da lidt positivt ;-)
Det lykkedes i første forsøg at få Cashella's Holly Golightly i fol med Blue Hors Farrell og Cashella's Casablanca blev drægtig med Strandgaards Mangold, også i første forsøg.
Cashella's Alley Cat er ved at være en ældre dame, og det lykkedes desværre ikke at få hende drægtig.
De to hingstevalg stiller meget store forventninger til de kommende føl, og i takt med at hopperne bliver mere runde, så stiger spændingen markant.
Hopperne har termin samme dag, nemlig den sidste dag i marts.
Vi glæder os- og når man stadig kan frygte, at landet er lukket ned til sommer, så bliver det skønt at have et par føl til at pynte på markerne :-)

Holly nyder en solskinsdag på folden, januar 2021.